Sådan vælger du de rigtige bor og bits

Sådan vælger du de rigtige bor og bits

Selv hvis du har styr på at bruge en boremaskine, kan det stadig være svært at finde ud af, hvilke bor der passer bedst til forskellige opgaver. Og er du først ved at kaste dig ud i gør det selv-projekter, kan det være svært at vide, hvor du skal starte.

Det er her, vi kommer ind i billedet. I denne guide gennemgår vi det omfattende udvalg af bor og bits fra RYOBI®, så du nemt kan finde de rette produkter til dine projekter. At bruge det rigtige tilbehør er nøglen til at opnå de bedste resultater uden at spilde tid.

Ud over vores standardserie har vi netop lanceret vores helt nye, ultimative serie kaldet RX. RX tilbehørsserien består af højtydende bor og bits, der er designet til at levere maksimal præcision og kraft. De holdbare bor og bits hjælper dig med at opnå fremragende resultater hver gang, uanset hvilket materiale du arbejder med.

Uanset om du vil investere i værktøj, der holder, eller opgradere din nuværende samling, kan du regne med bor og bits fra RYOBI® til at hjælpe dig med at yde mere.

 

Hvad er et bor?

For dig, der ikke er helt inde i det, starter vi med det grundlæggende. Et bor er et udskifteligt skærende værktøj, der sættes i en boremaskine og bruges til at lave huller i forskellige materialer. Der findes mange typer bor, som hver især er beregnet til bestemte materialer som træ, metal og murværk.

 

Hvorfor har man brug for forskellige typer bor?

Det er vigtigt at bruge det rigtige bor til det materiale, du arbejder med, ellers risikerer du at beskadige både boret og materialet. Standardbor er beregnet til blødere materialer og kan blive overophedede, sløve eller knække, hvis de bruges til hårdere materialer som metal. Specifikke former på boret kan også hjælpe med at forhindre, at træ flækker under boring.

Det rigtige tilbehør hjælper dig også med at bore hurtigere, mere præcist og i længere tid.

 

Sådan finder du de rette bor

 

Hvilken type bor bruger man til træ?

Der findes spiralformede træbor, som er ideelle til præcisionsboring i træ, men til de fleste gør det selv-projekter er et multimateriale-bor alt, hvad du behøver. Dette bor egner sig også godt til andre forholdsvis bløde materialer, så hvis du er i tvivl om, hvilket bor der passer bedst til almindelige materialer i hjemmet som træ, gipsplader, plast og fliser, så vælg et multimateriale-bor.

 

 

Multimateriale-bor

 

RYOBI® RX Multimateriale-bor er udviklet med en spids af tungstenkarbid for maksimal alsidighed. De kan bruges til mange forskellige materialer, fra let murværk til træ, så du slipper for at spilde tid på at skifte tilbehør midt i arbejdet. Det unikke centreringsspidsdesign hjælper samtidig med at forhindre afskalning, når du borer i mere sarte materialer som klinker/fliser.

Hvilken type bor er bedst til mursten?

Til at bore i hårde materialer som beton og mursten, for eksempel når du skal montere en rawlplug, skal du bruge murbor. De er typisk fremstillet af specialhærdet stål og har en spids, der er forstærket med ultra stærkt tungstenkarbid.

 

Murbor

Murbor fungerer bedst sammen med slagboremaskiner, fordi slagfunktionen hjælper spidsen med at trænge gennem overfladen, mens boret roterer. Det betyder, at du kan fokusere på præcision frem for at bruge kraft. RYOBI® RX Murbor har en spidsvinkel på 135 grader, der gør det lettere at trænge ind i materialet og mindsker risikoen for afskalninger og revner.

RARXM7-App_F.jpg

SDS+ bor

Til meget hårde materialer som sten eller armeret beton bør du bruge SDS+-bor. De er kun kompatible med SDS+-boremaskiner, som har et rillet skaft, der gør det muligt at skifte bor hurtigt og sikkert, og som giver en særlig slagkraftig borebevægelse. Det dobbelte spiraldesign på vores RX SDS+ 2-skærs bor fjerner borestøv mere effektivt og giver op til 20 % hurtigere boring sammenlignet med vores standardserie

RARXSDS5-App_6.jpg

Hvilket bor er bedst til metal?

 

Det største problem, du støder på, når du borer i metal ved høje hastigheder, er varme. Med tiden vil varmen blødgøre stålet i borspidsen, hvilket gør boret mindre effektivt og øger risikoen for, at det knækker. Ud over at bruge smøremiddel og den rette boreteknik kan du minimere problemet ved at bruge bor af hærdet stål (HSS).

 

 

HSS bor

 

Fremstillet af hærdet højhastighedsstål er HSS-bor godt beskyttet mod den varme, der opstår, når du borer i metal eller hårdt træ. Selvom de er en specialtype bor, kan de også bruges til almindelige boreopgaver og holder længere end standardbor.

 

Vores nye RX HSS-G bor har en belægning af titanium-nitrid, der reducerer friktionen under boring. Det betyder, at der udvikles mindre varme, hvilket øger holdbarheden og giver en mere jævn boring. Til endnu mere krævende opgaver findes RX HSS-G Koboltbor, som er udviklet til hårde og slidende metaller som rustfrit stål. Kobolt indgår i sammensætningen af højhastighedstålet og giver endnu større hårdhed og varmebestandighed.

RARXHG13-App_2.jpg

Hvordan ved du, hvilken størrelse bor du skal bruge?

 

Når du vælger bor, skal størrelsen passe til det hul, du vil lave. Det afhænger som regel af, hvilken skrue eller rawlplug du bruger. Tjek gerne emballagen, der står ofte, hvilken størrelse bor der passer til. Vælger du den rigtige størrelse, får du en tæt pasform og en stærk, holdbar fastgørelse.

Når du bruger rawlplugs, skal du vælge et bor med samme diameter som pluggen, så den sidder stramt i hullet. Hvis du bruger skruer, skal du måle skaftets diameter eller holde forskellige bor op mod skruen og sammenligne størrelser. Som tommelfingerregel bør du vælge et bor, der er en smule mindre end skruens diameter, for at få et tæt og sikkert greb.

 

Vi tilbyder blandede bor- og bitssæt med bor i små, mellemstore og store diametre, så du altid har det, du skal bruge, lige ved hånden. Vælg et alsidigt sæt med bor til forskellige materialer for maksimal fleksibilitet, eller et sæt med mange størrelser af én bestemt type bor, hvis du arbejder med et specifikt materiale.

 

Udforsk vores standardserie og den helt nye, RX High Performance-tilbehørsserie.

 

Udforsk vores serie af bor og bits samt den helt nye, RX High Performance-tilbehørsserie, og oplev forskellen ved at bruge det rigtige tilbehør til opgaven.