Havearbejde

Haveværktøj

Til foråret

Få overblik over havearbejdet måned for måned med ekspertrådgivning, de rette RYOBI® værktøjer og sæsonens bedste tips.

Træ-, busk- og hækkepleje i foråret

Foråret er det perfekte tidspunkt til at give haven et løft, så den er klar til de varmere måneder. Mens du planter sæsonens blomsterløg og gør havemøblerne klar til endnu en sommer, må du ikke glemme træer, buske og hække.
For at hjælpe dig med at gøre haven klar til sæsonen har vi samlet denne guide, der giver dig overblik over, hvornår det er bedst at beskære træer, buske og hække, og hvilke RYOBI-værktøjer du skal bruge til at få arbejdet gjort rigtigt.

De vigtigste regler for beskæring om foråret

Før du finder havevæktøjerne frem og går i gang med at beskære hækken, er der nogle grundlæggende regler, du bør kende. Følger du dem fra starten, giver du træer, buske og hække de bedste betingelser for at trives, samtidig med at du kan gå arbejdet trygt i møde.

Tjek for fuglereder

Dette er et lovkrav. Ifølge EU's fuglebeskyttelsesdirektiv er det ulovligt bevidst at beskadige eller ødelægge en aktiv fuglerede.
Før du går i gang, skal du kontrollere træer, buske og hække både visuelt og ved at lytte efter tegn på aktive fuglereder. Finder du en aktiv rede, skal du udskyde beskæringen. Arbejdet kan vente et par uger, indtil ungerne har forladt reden.

Form hækken til sæsonen

Foråret er det ideelle tidspunkt at give stedsegrønne hække årets første beskæring.
Målet er en let vedligeholdelsesbeskæring, der fjerner ujævn vintervækst og fremmer en tæt og fyldig hæk.
For løvfældende hække hjælper en let beskæring om foråret med at skabe plads til nye grønne blade. Husk blot at beskære forsigtigt på denne tid af året for at undgå at belaste planten, inden sommervarmen sætter ind.

Forårs- eller sommerblomstrende buske

Det bedste tidspunkt at beskære afhænger helt af, hvornår planten blomstrer:

  • Regel for sommerblomstrende buske: Buske, der blomstrer om sommeren, som eksempelvis sommerfuglebusk, hortensia og buskmalva, blomstrer på nye skud, der vokser frem om foråret. Derfor bør de beskæres i det tidlige forår for at fremme dannelsen af nye blomstrende skud.
  • Regel for forårsblomstrende buske: Buske, der blomstrer om foråret, som eksempelvis forsytia, azalea og rhododendron, blomstrer på sidste års skud. Beskærer du dem om foråret, fjerner du årets blomster. Vent derfor med beskæringen, til de er færdige med at blomstre.

Det kan du altid beskære

Uanset hvilken plante du har, eller hvilken årstid det er, er der visse former for beskæring, du altid kan udføre. Find beskæresaksen frem, og gennemgå dine planter. Det er altid sikkert at fjerne grene eller skud, der er:

  • Døde
  • Syge (hold øje med misfarvning, visne blade, mørke pletter og tegn på råd)
  • Beskadigede

Det forbedrer plantens sundhed, begrænser spredningen af sygdomme og giver planten et pænere udseende med det samme.

Det vigtigste værktøj til forårets beskæring

Det rigtige værktøj til opgaven gør arbejdet hurtigere, nemmere og mere sikkert. Med RYOBI ONE+™ systemet slipper du for at have forskellige batterier og opladere liggende i skuret. Ét batteri passer til alle værktøjer i systemet.

Her er de vigtigste værktøjer til forårets beskæring:

  • Hækkeklippere: Det ideelle værktøj til at forme hækken og skabe flotte, lige linjer. En let RYOBI hækkeklipper er perfekt til forårets vedligeholdelse og giver dig mulighed for at klippe præcist uden at blive unødigt træt.
  • Teleskopiske grensave: Når du skal beskære grene, der er uden for rækkevidde. En teleskopisk grensav er det ideelle værktøj til sikkert at fjerne døde, beskadigede eller krydsende grene fra træer, mens du står med begge fødder solidt plantet på jorden. Den lange rækkevidde gør det muligt at nå grene flere meter oppe, så du slipper for at bruge en ustabil stige.
  • Grensave: Når en gren er for tyk til en grensaks, men ikke kræver en stor kædesav, er en batteridrevet RYOBI 18V ONE+™ grensav det oplagte valg. Den har kraft nok til at save rent gennem tykke, døde grene, samtidig med at den er let nok til at arbejde i forskellige højder.
  • Grensakse med og uden teleskopskaft: Ideelle redskaber til beskæring af buske og grene. Grensakse gør det muligt at klippe præcist gennem mindre grene og skud, så planten får gode betingelser for at hele efter beskæringen. Grensakse med teleskopskaft giver ekstra rækkevidde, så du lettere kan nå og beskære grene, der ellers er uden for rækkevidde.

Sådan trimmer du hækken til foråret

Når du klipper hækken til foråret, handler det som regel om at forme og trimme den frem for at foretage en kraftig tilbageskæring. Hvis hækken er blevet meget stor og uoverskuelig, er det bedre at vente med en større klipning til det sene efterår eller vinteren.
Her får du en trinvis guide til, hvordan du bedst trimmer hækken om foråret.

Trin 1: Læg en presenning ud

Dette enkle tip kan spare dig for flere timers oprydning. Inden du går i gang, kan du lægge et gammelt lagen eller en presenning langs hækkens bund for at opsamle afklippet. Når du er færdig, kan du blot samle presenningen og fjerne alt afklippet på én gang, helt uden at skulle rive det sammen.

Trin 2: Tjek for fuglereder (igen!)

Gennemgå hækken en sidste gang, og kontrollér grundigt, om der er tegn på fuglereder eller andre dyr, inden du tænder hækkeklipperen.

Trin 3: Klip hækkens sider

Start altid med at klippe hækkens sider. Begynd nedefra, og arbejd dig opad med rolige, fejende bevægelser. På den måde falder afklippet væk fra hækken, så du hele tiden kan se, hvor du klipper.
En let hækkeklipper er ideel til opgaven, da den giver dig god kontrol uden at belaste armene unødigt. Hold klippebladet parallelt med hækkens side.

Trin 4: Klip hækkens top lige

En flot og lige top er ofte det, der giver hækken et velplejet udseende. For at opnå en skarp og ensartet linje er en hækkeklipper med et længere sværd en fordel, da den gør det lettere at klippe jævnt.

Gode tips:

Trin 5: Klip hækken, så den er smallere foroven

Klip hækkens sider let skråt, så toppen bliver en smule smallere end bunden. Det forhindrer, at de øverste grene skygger for de nederste, så sollyset bedre kan nå hele hækken. På den måde får du en tæt og jævn hæk fra top til bund.

Sådan beskærer du buskene i foråret

Når du beskærer buske om foråret, er der én vigtig regel, du skal huske: Det rette tidspunkt for beskæring afhænger af, hvornår buskene blomstrer.

For sommerblomstrende buske

Det gælder blandt andet populære buske som sommerfuglebusk, mange hortensiasorter, buskmalva og visse spiræasorter. Disse buske blomstrer på nye skud, der vokser frem i løbet af sæsonen.
Derfor er det tidlige forår det ideelle tidspunkt at beskære dem. Beskæringen fremmer væksten af nye, sunde skud, som senere vil bære blomster. Det giver en tættere vækst og en mere imponerende blomstring hen over sommeren.

For forårsblomstrende buske

Det gælder blandt andet populære forårsblomstrende buske som forsytia, rhododendron, azalea, klokkebusk og ranunkelbusk.
I modsætning til de sommerblomstrende buske blomstrer disse planter på sidste års skud. Det betyder, at blomsterknopperne allerede sidder på grenene og blot venter på at springe ud. Hvis du beskærer buskene nu, risikerer du at fjerne årets blomsterknopper og dermed gå glip af blomstringen.
Det bedste tidspunkt at beskære disse buske er umiddelbart efter, at de er færdige med at blomstre i det sene forår.

Stedsegrønne buske

Stedsegrønne buske følger ikke de samme regler for beskæring som blomstrende buske. Her bør du vente til det sene forår, når risikoen for hård nattefrost er ovre. Sen frost kan beskadige de nyklippede grene og de sarte, nye skud.
En let trimning er som regel tilstrækkelig til at bevare buskenes form og holde dem flotte og velplejede. Til denne type præcisionsarbejde er lette, batteridrevne multiklippere ideelle. De giver dig god kontrol, når du skal formklippe buske og trimme kanter.

Sådan beskærer du træer om foråret

Foråret er tiden til lettere vedligeholdelse af træer frem for omfattende beskæring. Her bør du først og fremmest fokusere på at fjerne døde, syge og beskadigede grene.
En batteridrevet grensav er ideel til opgaven. Den er let og alsidig, men samtidig kraftig nok til at skære rent gennem tykke, døde grene. Har du grene højt oppe, som skal fjernes? Så er en teleskopisk grensav det oplagte valg. Den giver dig flere meters rækkevidde, så du kan beskære grene højt oppe på en sikker og kontrolleret måde, mens du står med begge fødder solidt plantet på jorden.


Oprydning efter beskæring og hækkeklipning

En veludført opgave indebærer også en grundig oprydning. Alt det afklip, du har samlet på presenningen, kan nemt fjernes, men hvad med resten?

  • På stier og terrasser: En batteridrevet RYOBI løvblæser er det ideelle værktøj til opgaven. Den fjerner hurtigt små blade, støv og afklip fra terrasser, stier og indkørsler på få sekunder.
  • På græsplænen: Du kan bruge en løvblæser til at samle blade og andet haveaffald i bunker eller gøre arbejdet endnu nemmere med en løvblæser-/suger, der opsamler bladene, mens du arbejder.
  • Håndtering af haveaffald: En RYOBI kompostkværn omdanner store mængder afklippede grene og andet egnet haveaffald til mindre flis, der er nemmere at håndtere. Flisen er ideel til at sprede i havens bede, hvor den hjælper med at holde på fugten i jorden og begrænse ukrudtsvæksten.

Giv haven den bedste start på foråret med RYOBI

Med den rette viden og det rigtige værktøj kan du gøre forårets beskæringsarbejde til en af havens mest tilfredsstillende opgaver. Det skaber de bedste forudsætninger for en sommer med sund vækst, flotte blomster og velplejede hække.

Er du klar til at få haven til at stå flot? Udforsk vores store udvalg af haveværktøjer, lige fra hækkeklippere og teleskopiske grensave til grensakse og løvblæsere, og giv haven et løft hurtigt og effektivt.